curaaoao likør fremstilles traditionelt med de tørrede skræl fra laraha. Laraha er en bitter orange indfødt til Curaaoao med det videnskabelige navn Citrus aur aurantium subsp. currassuviencis. Spanske opdagelsesrejsende bragte den bitre Sevilla orange til øen i 1527, stamfader til laraha. Selvom larahas bitre kød er ubehageligt, er skrælene behageligt aromatiske.
det er ukendt, hvem der udviklede den første curaaoao likør og hvornår. Det hollandske vestindiske selskab overtog curaaoao i 1634., Bols distillery, der blev grundlagt i 1575 i Amsterdam, havde aktier i både vest-og østindiske virksomheder for at garantere adgangen til krydderier, der kræves til deres destillerede drikkevarer.
virksomheden hævder, at Lucas Bols (1652-1719) udviklede en laraha-baseret likør efter opdagelsen af, at en aromatisk olie kunne ekstraheres fra den umodne skræl af de ellers ubrugelige bitre appelsiner. Bols havde derefter denne olie eksporteret tilbage til Amsterdam for at producere en likør svarende til den aktuelle dag curaaoao., Lucas Bols havde en tendens til at tilføje et “element af alkymisk mysterium” til sine produkter og forklarede den usandsynlige tilføjelse af en blå farve. I 1912 solgte Bols blue curaaoao som Crmeme de Ciel (“Cream of the sky”), sandsynligvis en henvisning til 1907-musicalen Miss Hook of Holland.
Senior & Co, en virksomhed, der startede i Curaçao, er det eneste firma, der altid har produceret sine likør fra skaller af laraha. Familien, Senior og Chumaceiro, begyndte at sælge deres likør i 1896 i deres apotek i små mængder., I 1947 købte de Landhuis (hollandsk for “landejendom”) Chobolobo i Choillemstad, hvor destilleriet siden har været til huse. Da dette firma er den eneste, der bruger laraha-frugt fra Curaaoao, indeholder det ordet “ægte” på dets etiketter.
likøren er nævnt i Charles Dickens’ roman vores fælles ven af 1864-65 under stavemåden “Curaoaoa”, som var almindelig på det tidspunkt.