Ethnocentrism og Kulturel Relativisme
på Trods af, hvor meget mennesker har til fælles, kulturelle forskelle er langt mere udbredt, end kulturelle enheder. For eksempel, mens alle kulturer har Sprog, analyse af bestemte sprogstrukturer og konversationsetikette afslører enorme forskelle. I nogle mellemøstlige kulturer, det er almindeligt at stå tæt på andre i samtale. Nordamerikanere holder mere afstand og opretholder et stort “personligt rum.,”Selv noget så simpelt som at spise og drikke varierer meget fra kultur til kultur. Hvis din professor kommer ind i en tidlig morgenklasse med et krus væske, hvad antager du, at hun drikker? I USA er det mest sandsynligt fyldt med kaffe, ikke Earl Grey te, en favorit i England eller Yak Butter tea, en hæfteklamme i Tibet.den måde, hvorpå køkkener varierer på tværs af kulturer, fascinerer mange mennesker., Nogle rejsende er stolte af deres vilje til at prøve ukendte fødevarer, som den berømte madforfatter Anthony Bourdain, mens andre vender hjem og udtrykker taknemmelighed for deres indfødte kulturs billetpris. Ofte, folk i Usa hurtig afsky for andre kulturer’ – køkken og synes, at det er groft at spise kød fra en hund eller marsvin, for eksempel, mens de ikke sætte spørgsmålstegn ved deres egen vane med at spise køer eller svin. Sådanne holdninger er et eksempel på etnocentrisme eller evaluering og vurdering af en anden kultur baseret på, hvordan den sammenlignes med ens egne kulturelle normer., Etnocentrisme, som sociolog Williamilliam Graham Sumner (1906) beskrev udtrykket, involverer en tro eller holdning om, at ens egen kultur er bedre end alle andre. Næsten alle er lidt etnocentriske. For eksempel, amerikanere har en tendens til at sige, at folk fra England kører på den “forkerte” side af vejen, snarere end på den “anden” side. En person fra et land, hvor hundekød er standardpris, kan synes det er frastødende at se en hund på en fransk restaurant-ikke på menuen, men som kæledyr og protektor. Et godt eksempel på etnocentrisme henviser til dele af Asien som “Fjernøsten.,”Man kunne spørge,” langt øst for hvor?”
et højt niveau af påskønnelse af ens egen kultur kan være sundt; en fælles følelse af fællesskabsstolthed forbinder for eksempel mennesker i et samfund. Men etnocentrisme kan føre til foragt eller ikke lide for andre kulturer og kan forårsage misforståelse og konflikt. Mennesker med de bedste intentioner rejser undertiden til et samfund for at” hjælpe ” dets folk, fordi de ser dem som uuddannede eller bagud—i det væsentlige underordnede., I virkeligheden er disse rejsende skyldige i kulturel imperialisme, bevidst pålæggelse af ens egne kulturelle værdier på en anden kultur. Europas koloniale ekspansion, der begyndte i det sekstende århundrede, blev ofte ledsaget af en alvorlig kulturel imperialisme. Europæiske kolonisatorer betragtede ofte befolkningen i de lande, de koloniserede, som ukultiverede vilde, der havde brug for europæisk regeringsførelse, kjole, religion og anden kulturel praksis., Et mere moderne eksempel på kulturel imperialisme kan omfatte arbejdet i internationale hjælpeorganisationer, der indfører landbrugsmetoder og plantearter fra udviklede lande, mens man overser oprindelige sorter og landbrugsmetoder, der er bedre egnet til den pågældende region.etnocentrisme kan være så stærk, at når man konfronteres med alle forskellene i en ny kultur, kan man opleve desorientering og frustration. I sociologi kalder vi dette kulturchok. En rejsende fra Chicago finder måske den natlige stilhed i det landlige Montana foruroligende, ikke fredelig., En udvekslingsstuderende fra Kina kan blive irriteret over de konstante afbrydelser i klassen, da andre studerende stiller spørgsmål—en praksis, der betragtes som uhøflig i Kina. Måske blev Chicago-rejsende oprindeligt betaget af Montanas stille skønhed, og den kinesiske studerende var oprindeligt begejstret over at se et klasseværelse i amerikansk stil fra første hånd. Men da de oplever uventede forskelle fra deres egen kultur, giver deres spænding plads til ubehag og tvivl om, hvordan de skal opføre sig passende i den nye situation. Til sidst, når folk lærer mere om en kultur, de kommer sig efter kulturchok.,
kulturchok kan forekomme, fordi folk ikke altid forventer kulturelle forskelle. Antropolog Ken Barger (1971) opdagede dette, da han gennemførte en deltagende observation i et Inuit-samfund i det canadiske arktiske område. Oprindeligt fra Indiana, Barger tøvede, da han blev inviteret til at deltage i et lokalt snesko-løb. Han vidste, at han aldrig ville holde sine egne mod disse eksperter. Helt sikkert, han sluttede sidst, til hans mortification. Men stammemedlemmerne lykønskede ham og sagde :” du prøvede virkelig!”I Bargers egen kultur havde han lært at værdsætte sejr., For Inuit-folket var det sjovt at vinde, men deres kultur værdsatte overlevelsesevner, der er vigtige for deres miljø: hvor hårdt nogen prøvede, kunne betyde forskellen mellem liv og død. I løbet af sit ophold, Barger deltog i rensdyrjagt, lærte at tage ly i vinterstorme, og gik nogle gange dage med lidt eller ingen mad at dele blandt stammemedlemmer. At prøve hårdt og arbejde sammen, to ikke-materielle værdier, var faktisk meget vigtigere end at vinde.
i løbet af sin tid med Inuit-stammen lærte Barger at engagere sig i kulturel relativisme., Kulturel relativisme er den praksis at vurdere en kultur ved sine egne standarder snarere end at se det gennem linsen af ens egen kultur. At praktisere kulturel relativisme kræver et åbent sind og en vilje til at overveje og endda tilpasse sig nye værdier og normer. Imidlertid er det ikke altid muligt at omfavne alt om en ny kultur., Selv de mest kulturelt relativist folk fra egalitære samfund—dem, hvor kvinder har politiske rettigheder og kontrol over deres egen krop—vil spørgsmålet om, hvorvidt den udbredte praksis med omskæring af kvinder i lande som Etiopien og Sudan, bør accepteres som en del af den kulturelle tradition. Sociologer forsøger at engagere sig i kulturel relativisme, derefter, kan kæmpe for at forene aspekter af deres egen kultur med aspekter af en kultur, som de studerer.,nogle gange når folk forsøger at rette op på følelser af etnocentrisme og udvikle kulturel relativisme, svinger de for langt til den anden ende af spektret. Xenenocentrisme er det modsatte af etnocentrisme, og henviser til troen på, at en anden kultur er bedre end ens egen. (Det græske rodord xeneno, udtalt “eeee-nej”, betyder “fremmed” eller “udenlandsk gæst.,”) En udvekslingsstuderende, der rejser hjem efter et semester i udlandet eller en sociolog, der vender tilbage fra marken, kan have svært ved at forbinde sig med værdierne i deres egen kultur efter at have oplevet, hvad de betragter som en mere opretstående eller ædel måde at leve på.
måske er den største udfordring for sociologer, der studerer forskellige kulturer, spørgsmålet om at holde et perspektiv. Det er umuligt for nogen at holde alle kulturelle partier i skak; det bedste, vi kan gøre, er at stræbe efter at være opmærksom på dem. Stolthed i ens egen kultur behøver ikke at føre til at pålægge andre sine værdier., Og en påskønnelse af en anden kultur bør ikke udelukke enkeltpersoner fra at studere det med et kritisk øje.
overvinde kulturchok
i løbet af sin sommerferie fløj Caitlin fra Chicago til Madrid for at besøge Maria, den udvekslingsstuderende, hun havde venner med det foregående semester. I lufthavnen, hun hørte hurtig, musikalsk spansk bliver talt rundt omkring hende. Spændende som det var, hun følte sig isoleret og frakoblet. Marias mor kyssede Caitlin på begge kinder, da hun hilste hende. Hendes imponerende far holdt sin afstand. Caitlin var halvt i søvn, da aftensmaden blev serveret-kl 10 p.,m.! Marias familie sad ved bordet i timevis og talte højt, gestikulerede og argumenterede om politik, et tabu middagsemne i Caitlins hus. De serverede vin og ristede deres ærede gæst. Caitlin havde problemer med at fortolke hendes værters ansigtsudtryk, og var ikke klar over, at hun skulle lave den næste skål. Den aften kravlede Caitlin ind i en mærkelig seng og ønskede, at hun ikke var kommet. Hun savnede sit hjem og følte sig overvældet af de nye skikke, sprog og omgivelser. Hun havde studeret spansk i skolen i årevis-hvorfor havde det ikke forberedt hende på dette?,hvad Caitlin ikke havde indset var, at folk ikke kun afhænger af talte ord, men også på subtile signaler som bevægelser og ansigtsudtryk, for at kommunikere. Kulturelle normer ledsager selv de mindste ikke-verbale signaler (Dubois 1951). De hjælper folk med at vide, hvornår de skal ryste hænder, hvor de skal sidde, hvordan de skal tale, og selv når de skal grine. Vi forholder os til andre gennem et fælles sæt kulturelle normer, og normalt tager vi dem for givet.af denne grund er kulturchok ofte forbundet med at rejse til udlandet, selvom det kan ske i ens eget land, stat eller endda hjemby., Antropolog Kalervo Oberg (1960) krediteres først med udtrykket “kulturchok.”I sine studier fandt Oberg, at de fleste mennesker fandt, at en ny kultur var spændende i starten. Men lidt efter lidt, de blev stresset ved at interagere med mennesker fra en anden kultur, der talte et andet sprog og brugte forskellige regionale udtryk. Der var ny mad at fordøje, nye daglige tidsplaner at følge, og nye regler for etikette at lære. At leve med denne konstante stress kan få folk til at føle sig inkompetente og usikre., Folk reagerer på frustration i en ny kultur, Oberg fundet, ved oprindeligt at afvise det og forherlige ens egen kultur. En amerikaner, der besøger Italien, længes måske efter en “rigtig” pi..a eller klager over italienernes usikre kørevaner sammenlignet med mennesker i USA.
det hjælper med at huske, at kultur er lært. Alle er etnocentrisk i et omfang, og det er naturligt at identificere sig med ens eget land.Caitlins chok var mindre sammenlignet med hendes venner Dayar og Mahlika, et tyrkisk par, der bor i gift studieboliger på campus., Og det var ikke noget som hendes klassekammerat Sanai. Sanai var blevet tvunget til at flygte krigshærgede Bosnien med sin familie, da hun var femten. Efter to uger i Spanien havde Caitlin udviklet lidt mere medfølelse og forståelse for, hvad disse mennesker havde gennemgået. Hun forstod, at tilpasning til en ny kultur tager tid. Det kan tage uger eller måneder at komme sig efter kulturchok, og det kan tage år at tilpasse sig fuldt ud til at leve i en ny kultur.
Ved udgangen af Caitlins tur havde hun fået nye livslange venner. Hun var trådt ud af sin komfort zoneone., Hun havde lært meget om Spanien, men hun havde også opdaget meget om sig selv og sin egen kultur.
at opleve nye kulturer giver mulighed for at praktisere kulturel relativisme. (Foto Venligst udlånt af OledSidorenko/flickr)