La Marseillaise, fransk nationalsang, komponeret i en nat under den franske Revolution (24.April 1792) af Claude-Joseph Rouget de Lisle, en kaptajn for ingeniører og amatørmusiker.
efter Frankrig erklærede krig mod Østrig den 20. April 1792, P. F., Dietrich, borgmesteren i Strasbourg (hvor Rouget de Lisle derefter blev kvartet), udtrykte behovet for en marcherende sang til de franske tropper. “Marseillaise” var Rouget de Lisles svar på dette opkald. Oprindeligt med titlen “Chant de guerre de l ‘arm .e du Rhin” (“Krigssang fra Rhinens Hær”), kom hymnen til at blive kaldt “Marseillaise” på grund af dens popularitet med frivillige hærenheder fra Marseille. Den livlige og majestætiske sang gjorde et intenst indtryk, når den blev sunget ved revolutionære offentlige lejligheder., Konventionen accepterede det som den franske nationalsang i et dekret vedtaget den 14. juli 1795. “Marseillaise” blev forbudt af Napoleon under imperiet og af Louis .viii om den anden restaurering (1815) på grund af dens revolutionære foreninger. Godkendt efter juli Revolution i 1830, blev det igen forbudt af Napoleon III og ikke genindsat indtil 1879.
den oprindelige tekst af “Marseillaise” havde seks vers, og et syvende og sidste vers (ikke skrevet af Rouget de Lisle) blev senere tilføjet. Kun det første og sjette vers af hymnen bruges sædvanligvis ved offentlige lejligheder., Teksten til disse to vers følger sammen med en engelsk oversættelse:
lad os gå, Fædrelandets børn,
dagen for herlighed er ankommet.
mod os er tyranni,
det blodige banner hævet; det blodige banner
hæves.
hører du i kampagnerne
brøl disse hårde soldater?
de kommer i vores arme
for at slagte vores sønner, vores ledsagere.
til våben, borgere!
Træn dine bataljoner,
lad os marchere, lad os marchere!
lad urent blod
vand vores furer.,
hellig kærlighed til Fædrelandet,
bly, støtte vores hævnige arme.
frihed, kære frihed,
kæmper med dine forsvarere; kæmper
med dine forsvarere.
Under vores flag, lad sejr
løbe til dine mandlige accenter;
lad dine udløbende fjender
se din triumf og vores herlighed!
til våben, borgere! osv.
(lad os gå, Fædrelandets børn,
vores herlighedsdag er ankommet.,
imod os hæves det blodige flag af tyranni
; det blodige
flag hæves.
hører du på landet
brøl af de vilde soldater?
de kommer lige ind i vores arme
for at skære halsen på vores sønner, vores kammerater.
til våben, borgere!
Form dine bataljoner,
lad os marchere, lad os marchere!
at deres uren blod
skal vand vores marker.
hellig kærlighed til fædrelandet,
Guide og støtte vores hævnige arme.,
frihed, elskede frihed,
Kæmp med dine forsvarere; kæmp
med dine forsvarere.
Under vores flag, så sejr
vil skynde sig til dine mandlige stammer;
at dine døende fjender
skal se din triumf og herlighed!
til våben, borgere! osv.)