menneskets bedste ven er også hans ældste. Partnerskabet mellem hunde og mennesker kan gå tilbage så meget som 40.000 år lang forud for enhver anden domesticering., Og det er ikke, som det er tilfældet med mange efterfølgende domesticeringer, baseret på et menneskeligt ønske om at spise det pågældende dyr eller at forbruge noget tilknyttet produkt som mælk eller æg, men snarere på ægte kammeratskab, omend med en lille arbejds – og jagtrelateret udnyttelse på siden.
Nyd mere Lyd og podcasts på iOS eller Android.,
hvordan dette partnerskab gik i gang, diskuteres. I modsætning til andre domesticeringer, der involverede grupper af mennesker, der havde taget landbrug, skete domesticeringen af ulvene, der blev hunde, mens alle mennesker stadig var jæger-samlere. De to arter var med andre ord konkurrenter. Alligevel lykkedes det dem at blive sjælkammerater.
en populær teori er, at ulvene, der blev hunde, fungerede som affaldsdeponeringsmidler for grupper af mennesker ved at spise deres affald, muligvis inklusive deres fæces., Det ville dog være en tjeneste, der er mere nyttig for bosatte landmænd end mobile jæger-samlere. Som hun skriver i Videnskabelige rapporter, imidlertid, Maria Lahtinen fra det finske Naturhistoriske Museum mener, at hun måske har svaret på, hvordan ulve og mennesker kvadrerede den konkurrencedygtige cirkel, mens begge arter stadig var jægere. Det var, hun og hendes kolleger foreslår, blot et spørgsmål om overskydende kalorier.,
Det arkæologiske bevis tyder på, at ulve blev tæmmet i skove, der grænser op til isarkene i den sidste istid, da det er her, næsten alle palæolitiske hundrester er fundet. Dr. Lahtinen beregner, at i betragtning af den store størrelse af byttedyr i dette miljø og menneskers behov for at spise en afbalanceret diæt med masser af plantemateriale i det såvel som kød, ville der have været meget overskydende kød omkring fra drab. Hvilken bedre måde at bruge noget af det end at fodre et par ulveunger for at give underholdning og kammeratskab? Og dermed, foreslår hun, blev hunde født.,
Denne artikel dukkede op i Science & teknologi afsnit i den trykte udgave under overskriften “Woof! Woooof!”